lørdag den 4. december 2010

overnatning paa boernehjemmet, bilulykke og farvel

sidste torsdag den 25 havde vi thanksgiving paa boernehjemmet. saa vi var der hele dagen og spiste med dem, hoerte musik, dansede og havde en fest. det var spas! loerdag 27 var vi afsted paa baadtur (igen for mit vedkommende), og den her gang var der mange flere mennesker, saa der var dansegulv over det hele. haha. soendag 28 tog jeg med min taxaven Wisdom ud til et bjerg, og paa vej ud til bjerget koerer vi galt. vejene hernede er elendige, og vi koerte paa en grusvej. farten var maaske lidt for hoej, i hvert fald blev et af hjulene fanget og bilen gled henad vejen og ud i buskene, over en lille bakke og saa ind i en masse planter. bagefter kunne jeg ikke komme ud af min side af bilen og jeg havde temmelig ondt i knae, albue og nakke, men det var det. Wisdom havde slaaet laeben og brystet men han var ogsaa okay. han fik vristet mig ud af bilen, og vi gik 20min til en kirke, maatte afbryde kriken og fik folk til at hjaelpe med at faa bilen ud fra buskadset. 1,5 time efter var bilen fri, den kunne stadig koere en bette smule, og vi kunne komme hjem. not so funny.
dagen efter, mandag d 29 er det sinead og olivias tur til at sige farvel til ghana. sinead har vaeret her i 3mdr og olivia i lidt over 2. det var daelme soergeligt.. tirsdag besluttede jeg at sove paa boernehjemmet, og alle boernene var saa glade! saa vi spillede fodbold, laeste historier og flettede haar. de lavede mad til mig, redte en seng og vaskede mit toej, fordi nu var jeg "en del af familien". det stinker bare lidt at den familie, jeg blev en del af, staar op klokken 4 om morgen. det er lige lovlig tidligt! saa tog hjem igen onsdag og fik at vide, at de andre havde vaeret paa hospitalet med victoria, og at hun har malaria. saa det sucks. heldigvis er det den type, der ikke kommer igen resten af livet, men det goer det stadig ikke specielt sjovt for hende lige pt. og jeg har vaeret syg i et stykke tid nu, det kunne jeg godt leve uden. meeen nu er der jo kun lige 3 ugers tid igen. vi har juleklippeklistret, laest julehistorier og hoert julemusik, men det foeles overhovedet ikke som december. "aaaand there wont be snow in africa this christmas time", haha, so true BandAid. jeg savner en rugbroed med varm leverstaahej! i morgen tager simonne afsted, saa det er kun victoria, maddy og jeg tilbage. ghana er skoent, men en smule skoennere, naar man ikke er syg. :) jeg fik en pakke fra mor og en fra nynne med julefis og kalendere, orh det var dejligt!
nyd julemaden for mig, okay? haha. ses

tirsdag den 23. november 2010

Alle elsker Maya

jep det er true! men nu har jeg snart ikke raad til at blive ved med at koebe kiks til boern, de andre frivillige, Paul, vores kok, tyskere, arbejdere paa boernehjemmet, Joboi og ikke mindst mig selv, saa lad os se hvor laenge den kaerlighed de allesammen har til mig holder. jeg spurgte en flok paa boernehjemmet hvad de ville vaere naar de bliver store. 3 af pigerne svarede damefrisoerer, en ville vaere pilot, en ville vaere praest og Peace ville vaere Maya.
Jaevel det her bliver en hurtig omgang. stroemmen gik paa internetcafeen saa nu bliver det en hurtig omgang blenden til en smoothie og saa maa du ellers bare fordoeje det som du lyster. soendag 7 november var vi i kirke, det var vaeldig glad musik og sang, men noej hvor var det godt nok en lang omgang. efter tog vi ud paa boernehjemmet, der alle var nede i en landsby og se paa fodbold hele dagen. den uge var vi paa bar et par gange og moedtes med tyskerne. det var spas. og saa har jeg fundet ud af, at de malaria tabletter jeg tager (Lariam) goer, at jeg slet ikke kan sove natten efter jeg har taget dem - tager dem kun en gang om ugen - og dagen efter har jeg typisk hovedpine. saa det stinker! naeste gang jeg kommer herned bliver det ikke med hr. Lariam.
 torsdag 11 tog hele boernehjemmet ud og spillede fodbold mod et andet boernehjem. jeg er en del af boernehjemmets pigehold, men det er nok noget af det haardeste jeg laene har proevet, saa jeg doer lidt hver gang vi spiller kamp. puh. laererarbejdet gaar noget bedre igen, saa det er rart/ jeg skal aabenbart give eleverne i min klasse karakterer i engelsk og creative arts i december, det er jeg ikke helt tosset med. sidste weekend tog Simonne og jeg paa hike til wli upper falls med en guide, der hed Wonder (!), og han var ikke saa smart som hans navn maaske giver indtryk af, for han foerte os paa vildspor. saa turen, der skulle have taget 4 timer tog 5,5 timer. om aftenen tog maddy og jeg til havefest ved tyskerne i Ho, og det var spas.
tirsdag 16 tog maddy og jeg et par toeser (jeg tog Peace igen, surprise) ind til Hohoe igen og spiste og dansede og havde det vaeldig sjovt. fredag tog Maddy, Simonne og jeg til Cape Coast, en tur paa 8timer i tro tro. foerst 4 timer fra hohoe til accra, og saa videre derfra til cape coast. vi boede paa oasis beach resort, og det var saa hammer skoent. det var fuldstaendig som ferie. vi var en tur paa canopy walk (og havde en guide der hed Still Alive, hvor fedt er det ikke lige naar man hver dag arbejder 30meter oppe i traetoppene?) og en tur paa cape coast castle, men resten af tiden var fest og fladen ud paa stranden. og jeg var dj en aften! og jeg koebte verdens flotteste taske af aegte kolaeder, der hedder wisdom. vi moedte en masse mennesker fra Footprint, baade danskere og ghanesere, der har boet i danmark osv. der var nice. og der var den her dude, der var doev, men har aldrig set nogen danse saa fantastisk. yay over and out

lørdag den 6. november 2010

ture til Hohoe, ny kok, Pauls ben og aber.

Onsdag d.27 oktober tog jeg Stephen og Gordwin fra boernehjemmet til Hohoe. og det var saa hyggeligt. de fik skoletasker, snacks, miniradioer og skoleting. ooorh de er saa soede! og i taxaen paa vejen hjem kiggede Gordwin paa mig og sagde 'thank you maya. thank you for eeeeverything', og det er virkelig sjaeldent, for drengene paa boernehjemmet er sjaeldent foelelsesladede. det var helt sikkert 80GH vaerd! Sidste weekend tog jeg en tur til Wli upper and lower falls, en 4 timers tur og det var feeeedt. Man kan bade i upper falls og det var saa smukt. og moedte 4 piger, 2 fra australien, en fra canada og en fra amerika, der skal paa rundtur i ghana i slutningen af maaneden, og jeg overvejer lidt at tage med. meeen jeg ved ikke rigtig.og saa flyttede jeg ind paa Maddys vaerelse sidste loerdag. ooorh hun er dejlig. soendag tog vi til halloween party i Ho, klaedt ud som roevere, og festede med tyskerne og en masse frivillige. Mandag kom der en ny frivillig, Simonne paa 43 aar fra canada/new york/hong kong/london. hun har boet i saadan ca hele verden! tirsdag kom der endnu en ny, Victoria paa 21 fra Schweiz, saa nu er vi 6 mennesker, som bor hos Paul Gladjah og arbejder paa boernehjemmet. Det er rart!

OG vi har faaet ny kok! og han laver vildt god mad! han hedder Halley og har bling bling paa taenderne og en herrecute mandetaske. og hvor laver han bare fantastisk mad. mmmmh. saa nu er jeg ikke sulten mere! Onsdag tog jeg Judith og Peace, mine ghanesiske soestre, med til Hohoe og de fik tasker, skoleboeger, mad mad og mere mad, kjoler, oereringe, cremer, undertoej osv. de er saa fantastiske, isaer Peace. hende vil jeg gerne tage med hjem. men det er maerkeligt, for selvom jeg brugte lidt over 100GH (ca 400kr) paa dem den dag, saa er det helt rart at bruge dem paa pigerne. de har jo ikke rigtig noget.

Laerertilvaerelsen gaar ikke saa godt som den har gjort. jeg er saa overdrevet uinspireret, saa ender altid med at joke og lege med dem i stedet for (for for at vaere helt aerlig, saa er skole jo en smule kedeligt af og til), men det laerer de jo ikke noget af! puh. og de er i skole fra 8-15 hver dag, og jeg underviser altid den sidste halvanden time, saa kan godt forstaa hvis de er traette..hm. Fredag spillede vi fodbold, og en dreng, Paul, slog sit ben. jeg saa paa det og taenkte 'hm det her ser sleeeet ikke godt ud', og det viser sig saa at han har betaendelse i 3 saar paa skinnebenet og har haft det i flere maaneder. saa simonne, maddy og jeg tog ham paa hospitalet. de spurgte ham om, hvornaar han havde foedselsdag, og det vidste han ikke. rigtig mange af boernene paa boernehjemmet har ingen ide om, hvornaar de er foedt, fordi deres moedre bare efterlader dem efter de har foedt dem. men han fik nogle insproejtninger, piller og cremer, saa jeg haaber det hele vil blive bedre nu! jeg tror han er omkring 12 aar. og bagefter koebte vi noget aftensmad til ham, og jeg har aldrig set ham saa glad :) ooorh.

I dag, loerdag, tog Simonne, Maddy, Victoria og jeg ud til Monkey Sanctuary og fodrede aber! Det ligger i Tafi Agbo tror jeg det hedder, og bliver man smidt af med tro tro skal man gaa ca 5km for at komme derud. og aberne kom helt ned og sad paa vores haender, men saa spurtede de vaek igen. hehe. saa jeg faar oplevet en helt voldsomt masse stadigvaek. det er maegtigt!

fredag den 29. oktober 2010

...Rigtig adresse!

jeg er kommet til at opgive en fuldstaendig falsk adresse til hvor jeg bor. hovsa karsten! men her er den rigtige:
Maya Elisabeth Bech
P.O. Box 86,
Hohoe,
Volta Region
Ghana

tirsdag den 26. oktober 2010

visum, trafik og forkaelelse af mine smagsloeg

 torsdag den 14. oktober tog vi ind til Ho for at faa vores visum forlaenget - naar man kommer ind i Ghana faar man et stempel, der fortaeller at ens visum holder i 60 dage (og det er ligegyldigt om man har et visum for 3 eller 6 maaneder), og alle maaneder man er her ekstra, skal man betale 40GH pr maaned - og da jeg skal vaere her i 3.5 mdr skulle jeg betale 80GH, hvilket er ca 320kr. tror jeg. kursen er vist 100GH:400DKK saa vidt jeg ved. Saa det var en rigtig dum ide at koebe et visum til 6mdr, naar det egentlig bare er ligemeget! og for at det ikke skal vaere loegn saa skulle vi aflevere vores pas og komme tilbage efter det efter 2 uger, medmindre vi betalte 20GH og saa kunne de goere det med det samme. saert. loerdag tog jeg ud og besteg mount afadjato igen, men den her gang var jeg alene, saa havde min discman (hvilket var temmelig upraktisk) med. jeg tror, a den bedste maade jeg kan beskrive foelelsen paa toppen for mit vedkommende maa vaere Pink Floyds great gig in the sky. jeg hoerte den i hvert fald og fik en vild nok oplevelse ud af det. Aprospos musik, saa laante jeg Peace min mp3 afspiller, og hun spolede forbi en masse sange og fandt saa til sidst Bob Marleys is this love, saa nu gaar hele boernehjemmet og nynner den. hehe.

og nu til noget helt andet, nemlig ghanesisk trafik! den er voldsom! hvis jeg havde taget mit koerekort hernede, havde jeg helt sikkert bestaaet foerste gang.. for hvem gider tage sig af blinklys, bremseafstand og blinde vinkler naar man bare kan dytte og tage chancen? jesus det er farligt. den ghanesiske mentalitet er meget afslappet og chill og "forgive and forget"-agtig. hvis vi ikke naar det i dag, saa gaar det hele nok. alle ghanesere gaar saa langsomt og kan ikke forstaa at man ikke altid lige har tid til at stoppe og snakke. det kan godt vaere en smule stressende, men jeg kan nu meget godt lide det. jeg har i hvert fald ikke foelt stress i 6 uger nu.

Fredag d.22 tog vi til Accra fordi vi skulle rengoere en fodboldbane loerdag morgen sammen med en masse andre frivillige. vi sov paa et hotel, der hed Expo67, i Pig Farm taet ved Pele building. Det kostede 15GH for en nat, og det er helt okay. Den nye frivillige, Maddy fra New York state, kom torsdag, og hun er vildt fin. da der kun var et et-vaerelses tilbage maatte vi jo dele, men da der kun var et taeppe at sove med, maatte jeg ind og spoerge efter et ekstra. "hello, can we get an ekstra carpet in our room?" "ooooeh.. we dont have" "really? well.. can i have a towel then?" "okay", og hun gav mig verdens mindste haandklaede til at sove med. dagen efter, da jeg fortalte historien til de andre kiggede de paa mig og begyndte at grine, og jeg fandt ud af, at et taeppe altsa hedder a blancet. oev. fredag aften gik vi paa jagt efter et sted, der solgte pizza, og vi fandt Mamma Mias paa Oxford Street, lige bagved trust hospital. DET VAR SAA GODT! og bagefter fik jeg en bounty. aldrig har chokolade smagt saa godt (den chokolade man kan faa i Hohoe er lidt lissom rigtig daarlig chokoladejulekalender chokolade, dvs temmelig oev). Saa mine smagsloeg havde en vaeldig forkaelet aften :)
 i morgen, onsdag, tager jeg 3 af drengene fra boernehjemmet, Stephen, Gordwin og Daniel med ind til Hohoe for at koebe smaakager, pomfritter og skoletasker. de gaar i min klasse og er helt fantastiske. og i weekenden skal maddy og jeg en tur til Ho og feste med mine tyskervenner og til halloween fest hos en masse frivillige, vi moedte i weekenden. saa det bliver awesome! og saa har jeg faaet lavet rastafletninger over det hele. det tog 4 timer og gjorde temmelig ondt de foerste 2 dage, men nu er det fint. jeg har haar ned til albuerne. haha.

mandag den 11. oktober 2010

vandfald, spanskroer og en hammerdaarlig madras

I dag, mandag, er det 4 uger siden jeg sagde farvel til min kaempemaessige luksurioese springmadras paa vodskov byvej og paa onsdag er det 4 uger siden jeg havde mit foerste moede med min slidte, hullede, deforme skummadras. well, jeg har ikke ondt i ryggen mere, og i forgaars sov jeg faktisk naesten 4 timer i straek, helt uden at vaagne! saa savnet til min skummadras er slet ikke saa stort som man kunne forvente. haha. ej min nattesoevn er stadig elendig, men nu blamer jeg baade madrassen, malariapillerne, varmen, ventilatoren, insekterne, insektbidene (der kloer, og som jeg har vaeret saa heldig at faa udover begge mine ben) og naboer, der hoerer musik i doegndrift med volumen saa hoej som Emma's inde i gaden. Men trods alt det brok saa har jeg det helt fantastisk! boernene er saa skoenne, og boernene i min klasse laerer rent faktisk noget. jeg har efterhaanden faaet temmelig mange perlearmbaand, saa jeg frygter mine haandled bliver hvide - men man kan heller ikke bare lade dem ligge hjemme, for Judith, Deborah, Fransisca, Viviann, Samantha og Patience tjekker hver dag. haha. her i sidste uge havde jeg koebt nogle maracas og et par trommer til creative arts (som er baade musik, tegneklasse, haandarbejde o.lign.), og det var mega spas. de er hammer rytmiske. og i fredags havde jeg koebt en fodbold, og alle drengene var saa lykkelige. saa efter middagsmad var der fodboldkamp med mig som den eneste pige.og solen skinnede og de grinede allesammen af mig indtil jeg scorede et maal (haha!!), men efter 15 min var jeg doed, og drengene spillede i over en time. og de skulle spille fodboldkamp i en lille by taet paa boernehjemmet bagefter (boernehjemmet har deres eget fodboldhold), og jeg tog med for at se paa. det er lidt anderledes fodbold end hvad jeg er vant til, for hernede er benskinner ikke-eksisterende og behovet for vand, pauser og gule kort er knap saa vildt. loerdag tog jeg ud til Wli Waterfalls, ca 16km fra Hohoe, og der moedte jeg en gammel mand fra Jehovas Vidner (der bl.a. gav mig en folder, saa jeg kunne laere at bede en boen ordentligt - jep, det er aabenbart en kunst) og Karin og Erik fra tyskland og george fra ghana. tyskerne og george kender hinanden og bor ikke saa forfaerdeligt langt fra mig. saa det er nice. vi fulgtes ad op til Wli lower falls og tilbage igen, en tur paa ca et par timer. og det var saa overdrevet flot det vandfald! om aftenen tog sinead, olivia og jeg paa maleysia, der er saadan en udendoers bar, og det var en aften fuld af pomfritter, kaerlighedserklaeringer og en oedelagt plasticstol. i dag paa boernehjemmet var ikke specielt rar: en af drengene havde ikke vaeret alt for soed, saa han blev gennembanket med et spanskroer :( puuh. og han skreg bare. eller jeg ved ikke om det er et spanskroer faktisk, men en lang tynd traepind som laererne bruger, hvis boernene ikke har lavet deres lektier, larmer eller saadan noget. jeg er godt nok evigt taknemmelig for, vi ikke caner boern i danmark.

onsdag den 6. oktober 2010

tur paa hospitalet, ghanesisk bryllup og billedet af min mormor.

wooow der er sket voldsomt meget den sidste uge! i fredags var sinead og jeg inde i byen for at hente nogle kjoler, vi har faaet syet til brylluppet i weekenden (jeg ved godt at jeg skrev november laengere nede, men fandt ud af, at det var altsaa i loerdags). 100kr for stof og syet kjole hos den skeloejede, haltende syerske mary. det er katme billigt. og de var fine! fredag aften fik vi et par oel, og da vi kom hjem var porten laast - indefra. da ingen aabnede var der jo ingen anden udvej end at hoppe over, hvilket hurtigt viste sig at vaere en dum ide. der skete ikke mere med sinead og jeg end et plaster kunne ordne, men olivia fik et temmelig dybt saar og vi tog paa hospitalet. og det her hospital er ikke lige mit yndlingssted i den her verden: der laa bloedende, graedende folk paa gulvet og i sengene. ca 6 senge og folk overalt i et rum, der er paas stoerrelse med mit gamle vaerelse. vi var der i flere timer for at olivia kunne faa et par sting, og hver gang jeg skulle hente vand, ringe eller faa styr paa noget papirhalloej skulle jeg traede over de her mennesker og deres blod. puh.
i loerdags den 2. oktober skulle jeg til bryllup i Accra. olivia havde det daarligt og blev hjemme. jeg bliver hentet om morgenen af en overdrevet hoej mand, hans kone og soen. soennen richard finder det meget fascinerende at kradse i min arm alle 4 timer til Accra - og alle 4 timer tilbage igen om aftenen. oev. men han var nu kaer nok. vi kommer frem, og kirken er lissom en kaempe hal, pyntet i alle mulige nuancer af lilla og hvidt. der var saa flot! og da Paul og hans datter Vanessa kommer op af kirkegulvet, er der ligepludselig band og sanger, der synger "you raise me up", folk der danser og pifter og graeder. og naar vanessa og hendes mand confidence afgav deres loefter, klappede alle og udbroed "amen!" som kun store sorte kvinder kan goere det. haha. og da confidence skulle loefte sloeret til sidst sagde en af de 3 praester "now she's yours and you can do whatever you want to. but may I suggest that you only kiss her". det var saa nice, og folk dansede konstant. "dance white lady, dance!" haha.
i forgaars, mandag den 4, havde jeg et fotoalbum fyldt med billeder (surprise, hvad er der ellers i et fotoalbum..) med paa boernehjemmet. min mormor havde lavet det med billeder af hele familien og sne. de kunne godt lide billederne af sneen, men de var pludselig uinteressante, da jeg viste dem et billede af min mormor, udklaedt pga tordenskjolds dagene i frederikshavn - de elskede det billede! jeg sagde til dem at de godt maatte faa det, og det var lige foer der opstod fuldstaendig masse fight. min mormor er pludselig blevet en meget populaer dame hernede :)
saa alt i alt, det koerer bare! ghana er fantastisk. jeg har helt vaennet mig til at foele mig som en celebrity, naar jeg gaar rundt omkring. haha.

tirsdag den 28. september 2010

update..

Ghana er stadig nice. I mandags havde jeg min debut som engelsklaerer. det gik okay, men havde slet ikke forberedt nok, saa det endte med jeg bare laeste harry potter for dem. haha. og creative arts i onsdags laerte jeg dem om tegneserier, saa gav dem noget dansk steen og stoffer. saa indtil videre koerer det med laerertilvaerelsen. men jeg er efterhaanden ved at vaere traet af, at naar man skal bade, saa skal man have en spand med iskoldt vand. eller at bruge toiletter, der faar Godik toiletterne paa roskilde festival til at ligne luksus (naesten). og de ikke-eksisterende fortov. og ingen asfalt paa vejene mange steder, saa vejene er bumpede, hullede og mudrede og ikke specielt rare at koere paa. og ris, hver evig eneste dag. og at ingen snakker dansk. og drikkevandet er i poser. men udover det er Ghana nok det flotteste sted jeg nogensinde har set. i tirsdags den 21 september var der ghanesisk helligdag, fordi den foerste leder af Ghana havde foedselsdag. saa vi tog maling med ud til boernehjemmet men havde ikke lige taenkt paa, at saadan noget som saebe er de ikke vildt fan af, saa der var maling uber alles I torsdags kom der et nyt barn ud til boernehjemmet, Bright, 8mdr gammel. jeg har aldrig set saa tynd en baby. jeg svaerger, skind og ben. han blev koert paa sygehuset, fordi han manglede blod. i dag, tirsdag, har han det meget bedre, har leget med ham hele dagen og proevet at faa ham til at sige "maya er nice", der mere loed som "nanana". Loerdag var vi paa baadtur paa Lake Volta. vi koerte med tro tro i et par timer og saa betalte vi 30 GH (ca 150DKK) for at komme med en tur rundt omkring paa den her kaempe soe, prisen var inklusiv mad, drink, live band og bette pool paa daekket. der var masser af hvide mennesker og et frieri midt i det hele. det var vaeldig chill. soendag tog sara og jeg til Afadjato for at bestige Ghanas hoejeste bjerg. det var regulaert haardt! og vi havde guide og det hele med. saa det var nice nok.  jeg har en saer tendens til at snakke dansk til folk, isaer naar jeg lige er staaet op. det gaar foerst op for mig naar de kigger paa mig og siger "maya, du snakker dansk igen". jeg har de sygeste droemme hernede. i nat vaagnede jeg fx og var overbevist om, at jeg laa i en en hospitalsseng fordi begge mine ben var blevet stjaalet, mens barack obama soergede over mine manglende ben sammen med et af boernene hernede. og jeg vaagner saadan ca hver time (eller hver anden time, det kommer an paa hvor heldig jeg er og om det regner ind). jeg tror, det er malaria tabletterne, for de andre har det ogsaa. og jeg elsker virkelig mit musik hernede. gaar op og ned af de andre frivillige hele dagen, saa det er nice med lidt luft af og til. det er lissom efterskole igen. og saa alligevel overhovedet ikke. min hudfarve hernede er langsomt, men sikkert ved at udvikle sig fra ildroed, som den var i loerdags (fik regulaert meget sol paa baadturen xD), til pink, som den var i gaar, og i dag er den faktisk en smule brunlig. yes! og i morgen smutter sara. saa boernene har vaeret saa kede af det, undtagen judith, der gav mig et brev med tegninger og et par saetninger med "i love you so much, you are the most sweet and beautiful girl i have ever seen. i will be your friend forever". det var saa soedt. judith er 12 og vil vaere designer. hun er saa herlig.

søndag den 19. september 2010

sex and the city

er verdens bedste icebreaker. i hvert fald hvis man er 4 piger fra england, italien, usa og danmark. haha. og "smile and wave" princippet fungerer mega godt! det er ikke altid man forstaar hvad der bliver sagt (de snakker enten ewe eller twi her omkring. jeg ved, at yewu betyder hvid person, for det kan de aabenbart godt lide at kalde os). ghaneserne er helt vildt venlige. fx vores taximand, Joeboy, der henter os hver dag til og fra boernehjemmet, giver haand, tager vores tasker,. siger han vil have at vi skal vaere hans koner og koerer faktisk forholdsvis paent. Pauls datter blev forlovet i gaar, saa der var et telt stillet op, KAEMPE hoejtalere og masser af mennesker der sang, dansede og sagde "praise the lord!". vi skal til datterens bryllup i november. maden hernede er stort set hele tiden ris og kylling. og omelet om morgenen. men i dag fik jeg yam (kartoffel agtig ting) og ketchup. mmmmh

neon groen klaeder ingen mennesker

..i hvert fald ikke dem, jeg har set i dag. og jeg har set 5 eller saadan noget. haha. har haft mine foerste rigtige dage paa boernehjemmet, foerste dag var bare stress fordi sara og jeg skulle passe paa 20 stk 4 eller 5 aarige boern alene, og de har ingen respekt for os fordi vi ikke bruger spanskroeret. det er lidt speciel. og boernene er helt vildt fattige, deres toej er slidt og deres toilet er noget trae med et hul i.. og det bruger de kun hvis de skal skide. ellers gaar de bare et par meter vaek og traekker bukserne ned xD yeeeew
. og jeg skal vare engelsk og creative arts laerer for 7stk 12aarige boern fra mandag af. saa deeet. men de har ingen boeger eller noget, saa ved ikke helt hvad jeg goer. og jeg kunne ikke finde mine noegler i forgaars, saa efter at have kigget i alle mine 4 tasker, ledet overalt, vendt madrasserne og tilkaldt hjaelp i form af Paul og hans soen, fandt jeg dem... i min lomme. saa da min room mate Olivia kom i gaar fik hun ansvaret for noeglerne. hun er prom queen fra minnesota. sinead, olivia og jeg var paa bar i gaar, og olivia blev tipsy.. efter 2 oel xD haha! men de oel der er altsaa kaempe.. 675ml for ca 9 kr.

arrival

15. september. I dag har jeg rejst med trotro i like.. 6 timer. tro tro er en minibus, der bliver fyldt op med mennesker. og vejene hernede er elendige, saa jeg slog hovedet op i taget lidt for ofte til at jeg synes det var saerlig spas. men der er mega flot, meget groent og enormt mange geder over det hele! i Hoe hentede Prince mig, og det var saa ham der viste mig Hohoe, boernehjemmet, posthuset og Paul Gladjahs hus. da jeg kom ud af "taxien" til boernehjemmet er der 2 smaa drenge i knaehoejde, der kommer over og krammer mig. jeg svaerger, de er saa kaere! (taxi er nok lidt for meget sagt; doerer, vinduer og sikkerhedsseler virker ikke, og der er naermest ingen regler. vi sad 4 paa bagsaedet og koerte i venstre side af vejen).. der sker daelme mange ting xD Jeg har snakket en hel masse med Paul, han er 70, har 10 boern og saa er han like verdens rareste person. jeg moedte de 2 andre frivillige, der bor hos Paul, de er hammer nice. Sara fra Italien og Sinead fra UK. :) jeg har det virkelig rart so far.

arrival

14 september. Selvom klokken var 23 og der var hammer moerkt udenfor, var min foerste tanke, at Ghana er et varmt land. saadan meget varmt. i flyet skulle jeg udfylde nogle papirer med visa ting, bl.a. var der et punkt der hed ghanesisk adresse og telefonnummer, som jeg 70 gange har faaet at vide var hammer vigtigt at faa med.. men dem havde jeg aabenbart glemt. saa jeg maatte igennem noget check og undersoegelse og til sidst skulle jeg overbevise en dame om, at jeg altsaa var god nok. "jamen jeg skal bo i Hohoe og arbejde paa et boernehjem" "hvilket boernehjem"... og det vidste jeg selvfoelgelig ikke. til sidst fik vi ringet til nogen og jeg kom igennem. thank god
jeg blev hentet i lufthavnen af Nyame sammen med Evann fra texas. Nyame er meget glad for Ghana fan: "ghana is the best country in the world. when you are going home you want to call your mom and say, you will never leave." haha. jeg sov paa Projects Abroads hovedkvarter i Accra og afsted igen morgenen efter.
...

mandag den 13. september 2010

departure

Jeg skal til Ghana i morgen! ..det er vildt nok. Jeg skal flyve fra Kastrup til London i morgen tidlig, og så fra London til Accra. Jeg lander vel omkring midnat. uden at være helt sikker. Jeg har brugt de sidste par dage på at pakke, for jeg er så heldig at jeg må have 2x23 kg med i baggagen og 10kg håndbaggage - thank you British Airways! så jeg har pakket voldsomme mængder tøj, solcreme, vådservietter, kiks, ketchup og ikke mindst en hulens masse cd'er. jeg mistede min iPod i Gaden for en måneds tid siden, så jeg har fået hjælp til at mikse nogle cd'er og låne en discman og lægge musik på min gamle mp3'er - retro style. 512mb er godt nok ikke meget, når man er vant til 8gb! and I'm a music addict. så hele min håndbaggage består af kiks, alt for mange cd'er, discman, Gaffa og Sirene.

De sidste par dage har jeg virkelig gjort mit bedste for at spise alt mad med remoulade. jeg har efterhånden fundet ud af (ej, jeg lyver - jeg har altid vidst), at jeg mere er en ketchup kind of girl, så jeg kommer nok ikke til at savne remou det vilde. men til gengæld ved jeg, at jeg kommer til at savne leverpostej, rugbrød og mors mad. jeg overlever nu nok. derudover har jeg været i gang med det vilde farvelshow de sidste dages tid. jeg er så heldig at have min hverdag fyldt med dejlige mennesker, som jeg glæder mig til at se, når jeg kommer tilbage igen.

Her&nu-følelsen: hva faen. jeg har ikke helt forstået, jeg skal afsted til afrika, finde vej i lufthavne, overleve i afrika og tilbage igen. og det hele alene. men det havde jeg egentlig heller ikke regnet med. nogle gange får jeg sådan nogle anfald hvor jeg tænker "HVA HAR JEG GANG I?!?" og så går der et par sekunder. og så kommer jeg tilbage til "hva faen"-tilstanden. og det duer bare.
:)

Btw, this is a fantastic website for travellers: http://www.wikitravel.org/ .

pre-departure

det her indlæg er egentlig bare copy-pasted fra facen (red.: www.facebook.com), som jeg skrev for 2 uger siden. :)

Jeg har lovet at holde folk sådan lidt opdateret inden jeg skal ud og rejse. So here it comes:

Jeg skal arbejde på Eugemot Orphanage 180 km nord for Accra (hovedstaden). Der er 46 børn, hvoraf de mindste er 5 mdr og de ældste 15 år. Jeg skal arbejde noget der ligner 7 timer om dagen, hvor formiddagen er til de yngste, der ikke går i skole. Om eftermiddagen kommer de ældste hjem, og de skal egentlig mest bare underholdes. Jeg får nogle forskellige hold (så vidt jeg ved), så jeg kan lave kor, art class, fodbold, hjælp til lektier eller hvad børnene lige lyster. Der er overhovedet ingenting dernede, så hvis du har lyst til at donere nogle malebøger, farveblyanter, engelske let læsnings bøger, fodbolde eller lignende, så sig endelig til. :D

Jeg skal bo 9 km fra børnehjemmet hos Paul Gladjah, hans kone og børn i Hohoe (tæt ved Lake Volta), jeg skal vist dele værelse med en anden frivillig. Der er herre mange vandfald og bjerge i området, byen Hohoe er vist ikke specielt stor, men der er barer, restauranter og markeder. yay
Jeg kommer hjem igen d. 28 december. :)

Jeg får jo ikke helt tilfredstillet mit behov for konstant at være i kontakt med omverdenen mens jeg er afsted. Mobilen slukker jeg og jeg kommer nok ikke i nærheden af computere særligt ofte. Så på forhånd undskyld Facebook! Derfor, hvis nu du lige pludselig får en ufattelig trang til at sende penge, gaver, slik eller bare en hilsen mens jeg er i Ghana, så har jeg slet ikke tænkt mig at holde dig tilbage. Adresse:


Maya Elisabeth Bech
C/o Projects Abroad
Private Mail Bag 226
Accra North
Ghana


Hold dig munter og nyd det ufatteligt dejlige vejr her i DK (regn og kulde) :b