...Rigtig adresse!

jeg er kommet til at opgive en fuldstaendig falsk adresse til hvor jeg bor. hovsa karsten! men her er den rigtige:
Maya Elisabeth Bech
P.O. Box 86,
Hohoe,
Volta Region
Ghana

visum, trafik og forkaelelse af mine smagsloeg

 torsdag den 14. oktober tog vi ind til Ho for at faa vores visum forlaenget - naar man kommer ind i Ghana faar man et stempel, der fortaeller at ens visum holder i 60 dage (og det er ligegyldigt om man har et visum for 3 eller 6 maaneder), og alle maaneder man er her ekstra, skal man betale 40GH pr maaned - og da jeg skal vaere her i 3.5 mdr skulle jeg betale 80GH, hvilket er ca 320kr. tror jeg. kursen er vist 100GH:400DKK saa vidt jeg ved. Saa det var en rigtig dum ide at koebe et visum til 6mdr, naar det egentlig bare er ligemeget! og for at det ikke skal vaere loegn saa skulle vi aflevere vores pas og komme tilbage efter det efter 2 uger, medmindre vi betalte 20GH og saa kunne de goere det med det samme. saert. loerdag tog jeg ud og besteg mount afadjato igen, men den her gang var jeg alene, saa havde min discman (hvilket var temmelig upraktisk) med. jeg tror, a den bedste maade jeg kan beskrive foelelsen paa toppen for mit vedkommende maa vaere Pink Floyds great gig in the sky. jeg hoerte den i hvert fald og fik en vild nok oplevelse ud af det. Aprospos musik, saa laante jeg Peace min mp3 afspiller, og hun spolede forbi en masse sange og fandt saa til sidst Bob Marleys is this love, saa nu gaar hele boernehjemmet og nynner den. hehe.

og nu til noget helt andet, nemlig ghanesisk trafik! den er voldsom! hvis jeg havde taget mit koerekort hernede, havde jeg helt sikkert bestaaet foerste gang.. for hvem gider tage sig af blinklys, bremseafstand og blinde vinkler naar man bare kan dytte og tage chancen? jesus det er farligt. den ghanesiske mentalitet er meget afslappet og chill og "forgive and forget"-agtig. hvis vi ikke naar det i dag, saa gaar det hele nok. alle ghanesere gaar saa langsomt og kan ikke forstaa at man ikke altid lige har tid til at stoppe og snakke. det kan godt vaere en smule stressende, men jeg kan nu meget godt lide det. jeg har i hvert fald ikke foelt stress i 6 uger nu.

Fredag d.22 tog vi til Accra fordi vi skulle rengoere en fodboldbane loerdag morgen sammen med en masse andre frivillige. vi sov paa et hotel, der hed Expo67, i Pig Farm taet ved Pele building. Det kostede 15GH for en nat, og det er helt okay. Den nye frivillige, Maddy fra New York state, kom torsdag, og hun er vildt fin. da der kun var et et-vaerelses tilbage maatte vi jo dele, men da der kun var et taeppe at sove med, maatte jeg ind og spoerge efter et ekstra. "hello, can we get an ekstra carpet in our room?" "ooooeh.. we dont have" "really? well.. can i have a towel then?" "okay", og hun gav mig verdens mindste haandklaede til at sove med. dagen efter, da jeg fortalte historien til de andre kiggede de paa mig og begyndte at grine, og jeg fandt ud af, at et taeppe altsa hedder a blancet. oev. fredag aften gik vi paa jagt efter et sted, der solgte pizza, og vi fandt Mamma Mias paa Oxford Street, lige bagved trust hospital. DET VAR SAA GODT! og bagefter fik jeg en bounty. aldrig har chokolade smagt saa godt (den chokolade man kan faa i Hohoe er lidt lissom rigtig daarlig chokoladejulekalender chokolade, dvs temmelig oev). Saa mine smagsloeg havde en vaeldig forkaelet aften :)
 i morgen, onsdag, tager jeg 3 af drengene fra boernehjemmet, Stephen, Gordwin og Daniel med ind til Hohoe for at koebe smaakager, pomfritter og skoletasker. de gaar i min klasse og er helt fantastiske. og i weekenden skal maddy og jeg en tur til Ho og feste med mine tyskervenner og til halloween fest hos en masse frivillige, vi moedte i weekenden. saa det bliver awesome! og saa har jeg faaet lavet rastafletninger over det hele. det tog 4 timer og gjorde temmelig ondt de foerste 2 dage, men nu er det fint. jeg har haar ned til albuerne. haha.

vandfald, spanskroer og en hammerdaarlig madras

I dag, mandag, er det 4 uger siden jeg sagde farvel til min kaempemaessige luksurioese springmadras paa vodskov byvej og paa onsdag er det 4 uger siden jeg havde mit foerste moede med min slidte, hullede, deforme skummadras. well, jeg har ikke ondt i ryggen mere, og i forgaars sov jeg faktisk naesten 4 timer i straek, helt uden at vaagne! saa savnet til min skummadras er slet ikke saa stort som man kunne forvente. haha. ej min nattesoevn er stadig elendig, men nu blamer jeg baade madrassen, malariapillerne, varmen, ventilatoren, insekterne, insektbidene (der kloer, og som jeg har vaeret saa heldig at faa udover begge mine ben) og naboer, der hoerer musik i doegndrift med volumen saa hoej som Emma's inde i gaden. Men trods alt det brok saa har jeg det helt fantastisk! boernene er saa skoenne, og boernene i min klasse laerer rent faktisk noget. jeg har efterhaanden faaet temmelig mange perlearmbaand, saa jeg frygter mine haandled bliver hvide - men man kan heller ikke bare lade dem ligge hjemme, for Judith, Deborah, Fransisca, Viviann, Samantha og Patience tjekker hver dag. haha. her i sidste uge havde jeg koebt nogle maracas og et par trommer til creative arts (som er baade musik, tegneklasse, haandarbejde o.lign.), og det var mega spas. de er hammer rytmiske. og i fredags havde jeg koebt en fodbold, og alle drengene var saa lykkelige. saa efter middagsmad var der fodboldkamp med mig som den eneste pige.og solen skinnede og de grinede allesammen af mig indtil jeg scorede et maal (haha!!), men efter 15 min var jeg doed, og drengene spillede i over en time. og de skulle spille fodboldkamp i en lille by taet paa boernehjemmet bagefter (boernehjemmet har deres eget fodboldhold), og jeg tog med for at se paa. det er lidt anderledes fodbold end hvad jeg er vant til, for hernede er benskinner ikke-eksisterende og behovet for vand, pauser og gule kort er knap saa vildt. loerdag tog jeg ud til Wli Waterfalls, ca 16km fra Hohoe, og der moedte jeg en gammel mand fra Jehovas Vidner (der bl.a. gav mig en folder, saa jeg kunne laere at bede en boen ordentligt - jep, det er aabenbart en kunst) og Karin og Erik fra tyskland og george fra ghana. tyskerne og george kender hinanden og bor ikke saa forfaerdeligt langt fra mig. saa det er nice. vi fulgtes ad op til Wli lower falls og tilbage igen, en tur paa ca et par timer. og det var saa overdrevet flot det vandfald! om aftenen tog sinead, olivia og jeg paa maleysia, der er saadan en udendoers bar, og det var en aften fuld af pomfritter, kaerlighedserklaeringer og en oedelagt plasticstol. i dag paa boernehjemmet var ikke specielt rar: en af drengene havde ikke vaeret alt for soed, saa han blev gennembanket med et spanskroer :( puuh. og han skreg bare. eller jeg ved ikke om det er et spanskroer faktisk, men en lang tynd traepind som laererne bruger, hvis boernene ikke har lavet deres lektier, larmer eller saadan noget. jeg er godt nok evigt taknemmelig for, vi ikke caner boern i danmark.

tur paa hospitalet, ghanesisk bryllup og billedet af min mormor.

wooow der er sket voldsomt meget den sidste uge! i fredags var sinead og jeg inde i byen for at hente nogle kjoler, vi har faaet syet til brylluppet i weekenden (jeg ved godt at jeg skrev november laengere nede, men fandt ud af, at det var altsaa i loerdags). 100kr for stof og syet kjole hos den skeloejede, haltende syerske mary. det er katme billigt. og de var fine! fredag aften fik vi et par oel, og da vi kom hjem var porten laast - indefra. da ingen aabnede var der jo ingen anden udvej end at hoppe over, hvilket hurtigt viste sig at vaere en dum ide. der skete ikke mere med sinead og jeg end et plaster kunne ordne, men olivia fik et temmelig dybt saar og vi tog paa hospitalet. og det her hospital er ikke lige mit yndlingssted i den her verden: der laa bloedende, graedende folk paa gulvet og i sengene. ca 6 senge og folk overalt i et rum, der er paas stoerrelse med mit gamle vaerelse. vi var der i flere timer for at olivia kunne faa et par sting, og hver gang jeg skulle hente vand, ringe eller faa styr paa noget papirhalloej skulle jeg traede over de her mennesker og deres blod. puh.
i loerdags den 2. oktober skulle jeg til bryllup i Accra. olivia havde det daarligt og blev hjemme. jeg bliver hentet om morgenen af en overdrevet hoej mand, hans kone og soen. soennen richard finder det meget fascinerende at kradse i min arm alle 4 timer til Accra - og alle 4 timer tilbage igen om aftenen. oev. men han var nu kaer nok. vi kommer frem, og kirken er lissom en kaempe hal, pyntet i alle mulige nuancer af lilla og hvidt. der var saa flot! og da Paul og hans datter Vanessa kommer op af kirkegulvet, er der ligepludselig band og sanger, der synger "you raise me up", folk der danser og pifter og graeder. og naar vanessa og hendes mand confidence afgav deres loefter, klappede alle og udbroed "amen!" som kun store sorte kvinder kan goere det. haha. og da confidence skulle loefte sloeret til sidst sagde en af de 3 praester "now she's yours and you can do whatever you want to. but may I suggest that you only kiss her". det var saa nice, og folk dansede konstant. "dance white lady, dance!" haha.
i forgaars, mandag den 4, havde jeg et fotoalbum fyldt med billeder (surprise, hvad er der ellers i et fotoalbum..) med paa boernehjemmet. min mormor havde lavet det med billeder af hele familien og sne. de kunne godt lide billederne af sneen, men de var pludselig uinteressante, da jeg viste dem et billede af min mormor, udklaedt pga tordenskjolds dagene i frederikshavn - de elskede det billede! jeg sagde til dem at de godt maatte faa det, og det var lige foer der opstod fuldstaendig masse fight. min mormor er pludselig blevet en meget populaer dame hernede :)
saa alt i alt, det koerer bare! ghana er fantastisk. jeg har helt vaennet mig til at foele mig som en celebrity, naar jeg gaar rundt omkring. haha.